Nu er der mindre end et døgn til vi skal af sted til Tuusula i Finland, og jeg glæder mig enormt meget J
Kufferten er pakket og jeg er klar.
Vi har aftalt at mødes i lufthavnen onsdag morgen kl. 7.00. Vores flyafgang er kl. 8.55 og vi skulle efter planen gerne lande i Helsinki 11.25 (lokal tid).
Jeg har igennem årene rejst mange steder i verden i forbindelse med, at jeg var aktiv bordtennisspiller på handicaplandsholdet, men Finland har jeg dog aldrig været i, så jeg glæder mig meget til at opleve landet, kulturen, maden, rådhuset og meget mere.
I forbindelse med en flyrejse er der en del ting at forholde sig til, når man er kørestolsbruger. Derfor meldte jeg mig som rejseleder, da jeg ved at der skal koordineres en del ting.
Bl.a. handicapvenligt hotel, bestilling af assistance i lufthavnen.
Det er også sådan, at jeg altid kommer først om bord og ud som den sidste når vi er landet, og det fungerer faktisk meget godt på den måde.
Jeg bliver (for det meste) placeret helt ude ved vinduet (af sikkerhedsmæssige årsager), for skulle der, Gud forbyde det, ske noget, så skal jeg ikke være til gene for de andre passagerer, som måtte sidde ved siden af mig. Med andre ord: Du er den sidste som får hjælp, snøft.
Jeg har til tider også oplevet, at jeg bliver bedt om at blive siddende, når vi er landet. Tjoh, jeg løber ingen steder, plejer jeg at forsikre kabinepersonalet om - naturligvis med et smil på læben! J
Udover at jeg håber på nogle fantastiske kulturelle oplevelser, er jeg specielt interesseret i at blive klogere på, hvordan deres Personale og Løn arbejder.
Hvor langt fremme er de ift. digitalisering - sammenlignet med os? Hvordan ser deres ansættelsesbrev ud eller diverse blanketter generelt?
Hvordan er deres overenskomster strikket sammen? Hvordan reglerne er i forhold til sygdom, barsel, fleksjob m.v.?
Jeg har mangel spørgsmål med til dem og håber naturligvis at jeg kan få dem besvaret.
Jeg har taget lidt af hvert med (Hvidovre avis, udsyn, forskellige brochure, HR strategi, lønseddel, ansættelsesbrev m.m.), for at vise lidt af det som jeg sidder med til dagligt og noget af det som repræsentere hele Hvidovre Kommune.
Ellers ser jeg frem til forhåbentlig nogle interessante og lærerige dage sammen med gode kollegaer :)
Vores program den første dag ser sådan her ud:
11.40 Vi bliver hentet i lufthavnen og kørt til hotellet i Tuusula
13.00-14.00 Frokost på hotellet
14.00-16.00 Sejltur i den lokale sø
16.00-17.30 Telt OL på hotellet – OG VI ANER IKKE HVAD DET ER, men vi glæder os J
18.00-20.00 Middag på hotellet
/ Muki

Ingen kommentarer:
Send en kommentar