Tilbage til hverdagen

Så er det blevet hverdag og almindelig arbejdsdag igen.


Bliver mødt af kolleger, der selvfølgelig spørger interesseret ind til mine oplevelser på venskabsbyrejsen.


Rejsen er blevet bearbejdet her i weekenden, og nu hvor jeg skal fortælle om indholdet på rejsen, begynder der at tegne sig et billede af, hvad man egentlig får ud af en venskabsbyrejse.
For det første er det en enestående mulighed for at orientere sig i beslægtede arbejdsområder i en anden kommune, i et andet land. Når jeg i dag genfortæller mine oplevelser, bliver det klart, hvilke informationer, der lejrer sig hos mig og giver mening i forhold til mit daglige arbejde. Noget af det, der har fæstnet sig hos mig er, at man i høj grad arbejder med inklusion af elever både i grundskole og  videre i uddannelsessystemet; der er en kobling mellem behandlingssystem og uddannelsessystem, som vi ikke har i Danmark. Det sikrer, at rigtig mange gennemfører en uddannelse (men måske ikke, at de får job bagefter?) Det må jeg finde ud af på den næste rejse:-). I øvrigt har Finland, som jo er meget rost for deres skole- og uddannelsessystem, formået at få næsten 50% af de unge til at vælge erhvervsuddannelse og 50% vælger gymnasielle uddannelser, det er jo et ønskescenarie for Danmark. Det lyder som om, at det i meget høj grad skyldes en meget aktiv vejledning af de unge, selv om de også har en del, der først tager en gymnasiel uddannelse og derefter en erhvervsuddannelse.


Og så må jeg rose Finland for at give eleverne i grundskolen skolemad - enkel men sund mad. Som  mor til tre, nu voksne drenge, tænker jeg på, hvor mange madpakker, hvoraf en del sikkert er endt i skraldespanden, kunne jeg have sparet undervejs.....?


Rejsen var desuden en god måde at mødes med kolleger fra andre afdelinger i kommunen, det giver nye vinkler på kommunen som arbejdsplads og for mit vedkommende også som borger i Hvidovre Kommune.


Sidst, men ikke mindst er jeg også imponeret over hele arrangementet og programmet. Der er lagt meget energi fra vores finske kollegers siden i, at give os en rigtig god oplevelse. Og tak til min egen kommune, Hvidovre kommune, for at give muligheden for på denne måde at perspektivere mit arbejde.


Gitte