Klokken er nu 21.30 her i Finland og det føles som meget længe siden, at jeg forlod hjemmet i Hvidovre. Vi mødtes med vores finske værter til frokost på Gustavelund, hvor vi bor. Jeg skulle lige have støvet mit konversations engelsk af og fundet de gloser, der dækker det arbejdsmæssige felt 😳 Men øvelse gør mester, så det går helt fint nu.
Vores yderst gæstfrIe værter har givet os en rigtig god introduktion til, hvordan tingene fungerer her i Tuusula, så nu glæder jeg mig til at komme ud i morgen og se "things in real life". Jeg har på forhånd ønsket at høre om, hvordan man tager hånd om udsatte unge i uddannelsessystemet med baggrund i Finlands meget roste model. Og jeg har hørt fra Esa, som er direktør for det, der svarer til Skole- og Kulturforvaltning, at jeg skal møde nogle folk i morgen, der er meget engagerede i dette område. Så det glæder jeg mig til - I hører nærmere i morgen👍
Ingen kommentarer:
Send en kommentar